Yvonne Mahaut Kock's tale

 

Jeg har i dag den store glæde at skulle overrække dansk fægtnings største hædersbevisning:  LEONCE MAHAUTS ÆRESMEDALJE.

Grunden til at jeg står her, er den enkle, at Mahaut er min far.

Af  hensyn til de unge, som er samlet i dag, vil jeg ganske kort skitsere medaljens historie.

Alle kender I fægteklubben Mahaut, men mon I også ved, at navnet Mahaut er identisk med dansk fægtnings store, franske fægtemester ? Han grundlagde ikke just dansk fægtning,  men han gjorde den verdensberømt. Navne som ELLEN & IVAN OSIER / KAREN LACHMANN / GRETE OLSEN / KATE MAHAUT/ ULLA POVLSEN / og MOGENS LÜCHOW var hans elever. Fægtning var hans liv og igennem 50 år skabte han fægtere, som hjemførte nordiske mesterskaber, europamesterskaber, verdensmesterskaber og Olympisk guld . Man kan roligt kalde det fægtningens guldalder.

En kreds af  Mahauts gamle elever besluttede ved hans 50 års jubilæum i 1949 at indstifte en medalje, som i tidens løb og i hans ånd, kunne uddeles til en person, som indenfor dansk fægtning havde ydet en særlig, anerkendelsesværdig indsats.

Denne æresbevisning er indtil dato kun tilfaldet 19 danske fægtere.

Nu skal jeg ikke længere holde Jer hen,  men afsløre, at komiteen enstemmigt har vedtaget, at æresmedaljen i år, på DFF’s 100 års dag skal tilfalde:                                                                                                                                     

 

                                                     

                                                        FRANK ENGSBYE.

 

 

Frank Engsbye du startede i maj 1956 som fægtemesterelev på Forsvarets Gymnastikskole under Kaptajn S.C.Olsen.

Her er det værd at bemærke, at S.C. Olsen tidligere havde haft Mahaut som sin læremester.

I forbindelse med din uddannelsen underviste du på skift på de Københavnske fægtesale.

I 1957 bliver du fægtemester og til 1960 underviser du på Forsvarets Gymnastikskole og  i Trekanten.

I maj 1960 vender du tilbage til Garderhusarregimentet og er samme år med til at starte

Næstved Fægteklub, hvor du stadig underviser.

 

Man kan ikke sige FUGLSØ uden at sige ENGSBYE.

 

Du blev for talrige voksne og børn identisk med sommerlejren på Fuglsø og i over 23 år

har du haft, når jeg ser på din liste, stort set hele Fægte Danmark i dit regi, uændret en anden geografi.

Mange har i årenes løb gennemgået dine fægtemester og instruktørkurser og dine elever

og Dansk Fægte Forbund står i stor gæld til dig,

 

:” Men Engsbye -- har du ikke i al beskedenhed, glemt at skrive på din liste-- de mange af dine elever, som igennem årene har vundet både danske og nordiske mesterskaber ?

 

Yvonne Mahaut Kock

 

 

 

 

Keld Ragn Jensen's tale

 

Kære Frank,

Du er en hædersmand af den bedste militære slags: du har orden i tingene og struktur i alt,

hvad du foretager dig. Din fægtning bygger på den gamle danske fægtemester-tradition, og du ved med urokkelig sikkerhed, hvor en six- og en kvart-parade præcis skal være. Du har nemlig ikke blot lært det fra grunden, men din viden er bekræftet af et langt livs praksis og erfaring. Og det er jo slet ikke det dårligste grundlag. Jeg er blevet undervist af dig og lært en masse af dig, men jeg har også været uenig med dig om små detaljer og diskuteret med dig, så jeg tør godt sige, at du også er meget stædig: vi brugte tre år på ikke at blive enige om, hvor meget våbenhånden skal supineres i en korrekt en garde-stilling, f.eks.  Og jeg er ret sikker på, at hvis jeg ikke tilfældigvis havde været formand for forbundet på det tidspunkt, så have du sendt mig hjem fra Fuglsø.

 

Din viden om fægtning er legendarisk, og din fægtepædagogik er uovertruffen. Du har beredvilligt stillet din kapacitet til disposition for DFF år efter år, og du har formået, først og fremmest på Fuglsø, at samle en munter og kvalificeret skare af fægtemestre, instruktører, instruktørelever og hundredvis af forventningsfulde fægtebørn og dermed gøre Forbundets fægte-lejr til sommerferiens højdepunkt.

 

Mange gode venskaber er blevet grundlagt på Fuglsø, og den gode ånd, som stadigvæk præger danske stævner, tager i høj grad sit udspring i de bånd, som er blevet knyttet der.

 

Hundredvis af danske fægtere står i gæld til dig: dine gamle elever og de endnu mange flere, som er blevet undervist af dine elever efter dine pædagogiske principper. Dine instruktionshefter findes i alle danske klubber.

 

Du Frank, og alt det du står for, har haft uvurderlig betydning for fægtningen i Danmark.

 

Keld Ragn Jensen

 

 

 

 

  

 

Thomas Kock's tale

 

 

Kære Frank Engsby

 

Når vi to har mødtes har det altid været under nogen lidt andre omstændigheder, end det vi oplever sammen her i aften.

 

Det har nemlig altid været på træningssalen eller på konkurrence pisten

Du altid ulasteligt klædt i plastron, sorte kanvas bukser og træsko.

 

- Og det er netop derfor vi er samlet her i dag, ikke på grund af din unikke uniform, men på grund af vores fælles omdrejningspunkt. Nemlig fægtningen.

 

Jeg startede hos dig som elev i Næstved Fægteklub i 1988. Et stort, professionelt foretagende  tænkte jeg den gang. Der var højt til loftet, ribber på væggene og flere piste med elektrisk fægtning, som altid virkede med militær præcision.

 

Her var også fælles opvarmning, benarbejde og lektion som man kunne stille sit ur efter.

 

Men der var også noget ganske ganske andet:

 

Der var nemlig et helt særligt og unikt menneske, som stod bag hele dette menageri. Et menneske som har dedikeret sit liv til fægtningen. Nemlig du Frank Engsbye

 

Og jeg skal love dig for, at man kunne mærke, at fægtning for dig ikke bare var for sjov og noget man gik til for at please sine forældre. Det her, var en alvorlig sag og ikke kun en sag om at kunne overvinde sin modstander, men en sag for hele livet.

 

Det handlede nemlig ikke bare om respekt for det, at bære og kunne håndtere et våben korrekt, men i den grad om gensidig respekt for hinanden

 

Fægtemæssigt er og var du klar over, at der skal mere til end som så, for at drive det til noget som fægter. Hver eneste bevægelse blev analyseret, repeteret og korrigeret igen og igen under lektionen. Fægtemæssig kvalitet er og var for dig ensbetydende med den langvarige succes.

 

Med enkel pædagogik sammenlignede du eksempelvis det at holde på fleuretten, med det samme som det, at holde en fugleunge i hånden. Ikke for hårdt fordi så ville den blot skide en i hånden men ej heller for svagt, fordi så ville den blot flyve sin vej.

 

Og netop din humor, de gode og sjove historier var med til at blande livet sammen med fægtningen på en raffineret måde, der gjorde det til noget ganske særligt at være elev både som fægter og senere som instruktør hos dig. 

 

Der skal ikke herske tvivl om, at din distingverede kærlighed og ihærdighed for fægtningen har og vil bære frugt for Dansk fægtning mange mange år ind i fremtiden.  

      

Som barnebarn af Leonce Mahaut er det derfor en helt særlig oplevelse og ære for mig, at skulle overrække dig hans æresmedalje, som bevis for den tro væbner du altid har været for fægtningen herhjemme.

 

Thomas Kock